ABA installation og programmering,del 1 - ABA 251

Målgruppe

El-installatører & elektrikere.

Forudsætninger

Kendskab til svagstrømsinstallationer og automatiske brandalarmeringsanlæg. Medbring egen bærbar pc. Denne skal minimum være forsynet med styresystem Windows XP SP3 eller nyere og skal desuden have USB og seriel COM port, enten indbygget eller i form af en adapter.

Udbytte 

Kursister kan installere og opstarte FX ABA central som standalone system med adresserbare komponenter.  

Varighed

1 dag, kl. 08.30 - 15.30 (inkl. frokost) - I Århus dog fra kl. 09.00 - 16.00

Kursusbeskrivelse

Instruktion i Schneider Electrics brandalarmeringssystem, monterings- og installationsprincipper samt udbygningsmuligheder.

Detektorsløjfer, kabler og eventuelle årsager til fejl- og servicealarmer gennemgåes, og der instrueres om tilslutning af klokkelinier til centralen, af ind- og udgange, af kommunikations-port og af alarmsender.















Der undervises i centralens tilslutninger, indstillinger og sikringer samt i programmering af centraludstyret som standalone løsning med konfigurering af detektorer og andre enheder ved brug af softwaren "WinFXnet". WinFXnet installeres, og der udføres et ABA-program, som indlægges og afprøves i centralen. Det gennemgås og afprøves, hvorledes der laves signalbehandling på detektorerne. Kursusformen er en kombination af teori og praksis og kan kombineres med kursus "ABA-252" – "Installation og programmering, del 2." 
 

Kursusmateriale

Der udleveres USB nøgle med kursusmateriale samt manualer. Nogle manualer er på engelsk.

Kursuspris:

kr 2.950,00 pr. deltager ekskl. moms.

Tilbage til kursusoversigten

Kursusdatoer

Klik på en dato, der passer dig:

Venteliste

Hvis det kursus du er interesseret i er markeret med rødt, betyder det at det er fuldt booket. Du kan skrive dig på ventelisten og vi vil kontakte dig, hvis vi skulle få et afbud. Husk at notere hvilken dato du ønsker at deltage på. Vi opretter gerne ekstra kurser, hvis der er behov for det. Vi vil så kontakte dig, når der er nye datoer klar.

Kursusbeskrivelse som pdf