Dimensionering af beskyttelseskomponenter i elektriske lavspændingsinstallationer, ED 101

Målgruppe

Personer, som i dagligdagen beskæftiger sig med dimensionering af elektriske lavspændingsinstallationer som indeholder bl.a. fejlstrømsafbrydere, automatsikringer og maksimalafbrydere.

Forudsætninger

Lidt erfaring med dimensionering af ovennævnte komponenter er en fordel.

Udbytte

Kursisten får indblik og vejledning i dimensionering af førnævnte beskyttelseskomponenter. Dette indebærer fx korrekt dimensionering samt indstilling af maksimalafbrydere, som er en forudsætning for optimal drift af anlægget.

Varighed

1 dag kl.08.30-15.30 (inkl. forplejning)

Kursusbeskrivelse

Kursets første halvdel er en forelæsning, hvor følgende bliver gennemgået:

  • Valg af beskyttelseskomponenter i elektriske lavspændingsinstallationer
  • Valg af motorstartere
  • Backup beskyttelse og selektivitet imellem de valgte komponenter

Kursets anden halvdel bruges til gennemgang af en opgave, hvor hovedvægten bliver lagt på:

  • Valg af maksimalafbryder og overstrømsrelæ i relation til belastningsstrøm og kortslutningsbrydeevne
  • Indstilling af overbelastningsudløser i maksimalafbrydere
  • Indstilling af kortslutningsudløser i maksimalafbrydere
  • Kontrol af selektivitet
  • Kontrol af kortslutningsbeskyttelse af ledningssystemer, samt andre passive komponenter.

Kursuspris:

kr 1.750,00 pr. deltager ekskl. moms.

Tilbage til kursusoversigten


Venteliste

Kursusdato bliver bestemt når minimum fem deltagere har meldt deres interesse

Hvis det kursus du er interesseret i er markeret med rødt, betyder det at det er fuldt booket. Du kan skrive dig på ventelisten og vi vil kontakte dig, hvis vi skulle få et afbud. Husk at notere hvilken dato du ønsker at deltage på. Vi opretter gerne ekstra kurser, hvis der er behov for det. Vi vil så kontakte dig, når der er nye datoer klar.

Kursusbeskrivelse som pdf